Loading...

Unesco verdensarv 5 dage

I 2017 blev fem udvalgte områder i Sydgrønland indskrevet på Unescos verdensarvsliste. De repræsenterer et unikt kulturlandskab og en arktisk landbrugshistorie der strækker sig fra Nordboernes bosættelse og frem til nutidens sydgrønlandske fåreavlere. Besøg Hvalsø, Igaliku og Qassiarsuk – 3 af Unescoområderne – sammen med den stemningsfulde by Qaqortoq. Udover højdepunkterne fra 4-dagsturen er der tid til en uforglemmelig sejltur mellem isfjeldene i Qooroq Isfjord.

Ankomst/afrejse i 2018
Tirsdag til lørdag fra Island
Se flyoversigt

Overnatning
Overnatning på hotel med eget eller delt bad/toilet.

Måltider
Morgenmad er inkluderet.
Aftensmad og frokost/madpakke kan bestilles på hotellet.

Sværhedsgrad
Der er ingen specielle krav til deltagerne på denne tur.

Pdf ikon

Detaljeret dagsprogram

Dag 1
Ankomst Narsarsuaq. Information i lufthavnen og bådtransfer til Qaqortoq (sejlturen tager ca 2 timer).
Overnatning i Qaqortoq 2 nætter.

Dag 2
Qaqortoq er Sydgrønlands største by med ca 3300 indbyggere. Qaqortoq er uddannelsescenter for Sydgrønland med gymnasium, handelsskole og folkehøjskole. Derudover findes flere virksomheder f.eks Great Greenland med garveri og systue. Rundt omkring i byen møder man eksempler på projektet “Sten og menneske” – hvor forskellige billedkunstnere har gjort byen til en stor skulpturpark, med figurer hugget ind i klipperne. Midt på torvet kan man sidde og nyde Grønlands ældste springvand og samtidig holde øje med aktiviteten over på brættet, stedet hvor dagens fangst af fisk, sæl og hval bliver solgt.

Et besøg til den berømte nordboruin Hvalsø Kirke er inkluderet i turen. Hvalsø kirkeruin ligger på en frodig græsslette bare 30 minutter med båd fra Qaqortoq. Kirkeruinen er med sine op til 6 meter høje stenmure den bedst bevarede nordboruin i Grønland. På turen er der god tid til, at du kan gå rundt på egen hånd og udforske alle ruinerne og samtidig nyde det fredfyldte landskab.

Dag 3
Bådtransfer fra Qaqortoq til Itilleq. Her vandrer du de 4 km af “Kongevejen” fra Itilleq til Igaliku. Vejen har fået navn efter Frederik d. 9.’s besøg i 1952. Igaliku er en af Grønlands smukkeste bygder. De spredte stenhuse ligger på en beskyttet, frodig slette, i bunden af en meget blå fjord. Rundt omkring rager barske og golde fjelde op.
Overnatning i Igaliku 1 nat.

Dag 4
Bådtransfer fra Itilleq til Qassiarsuk. Qassiarsuk er også kendt som Brattahlid, stedet hvor Erik den Røde slog sig ned i år 982. Ruinerne fra nordbotiden er alle velbevaret og museet (Brattahlid) kan besøges på egen hånd (entré er ikke inkluderet). I dag lever de ca 40 indbyggere i bygden hovedsalig af fåreavl, men der er også en skole, en kirke og en butik. Sidst på eftermiddagen er der bådtransfer til Narsarsuaq. Overnatning i Narsarsuaq 1 nat.

Dag 5
Sejlturen på Qooroq Isfjord er en uforglemmelig tur mellem isbjerge i alle tænkelige former og farver. Vi stopper med udsigt til den kælvende gletscher, slukker bådmotoren, og nyder stilheden og en drink med mere end 1000 år gammel indlandsis!
Du kan tilbringe den sidste tid i Narsarsuaq med et besøg på museet og en kop kaffe på den hyggelige Blue Ice Café. Afrejse fra Narsarsuaq.

Kort over Sydgrønland
Book her

Priser

Med eget bad/toilet
Dobbeltværelse: DKK 6.795 pr person
Enkeltværelse: DKK 8.775 pr person

Med delt bad/toilet
Dobbeltværelse: DKK 5.635 pr person
Enkeltværelse: DKK 7.720 pr person

25% rabat for børn (2-11 år)

Hvad er inkluderet

  • Alle overnatninger inkl. morgenmad
  • Alle bådtransfers
  • Transport af bagage mellem overnatningsstederne
  • Bådtur til Hvalsø
Bemærk! Flybilletter er ikke inkluderet

Dagsprogram

Dag 1
Ankomst Narsarsuaq. Bådtransfer til Qaqortoq (2 timer)
Dag 2
Qaqortoq. Bådtur til Hvalsø (2-3 timer)
Dag 3
Bådtransfer Qaqortoq – Itilleq (Igaliku)
Dag 4
Bådtransfer Itilleq – Qassiarsuk – Narsarsuaq.
Afrejse Narsarsuaq
Dag 5
Sejltur til Qooroq Isfjord. Afrejse Narsarsuaq

Bemærk! På grund af begrænset kapacitet på nogle af overnatningsstederne, kan rækkefølgen af dagsprogrammet være ændret.

Læs mere om

> Rejse og Ankomst
> Steder at spise
> Pakkeliste
> Destinationer i Sydgrønland