Om Blue Ice Explorer

Blue Ice Explorer er et lokalt forankret turistselskab i Narsarsuaq med Jacky Simoud som daglig leder. Jacky er oprindelig franskmand, men kom til Grønland med sine venner på en sejlbåd i 1976. Han skulle bare være her et år, men har boet her lige siden! I 1996 flyttede han fra Diskobugten til Sydgrønland, hvor han begyndte at sejle turister rundt med sin charmerende træbåd Puttut. I 2002 indledtes så et tæt samarbejde mellem Jacky og Topas i Danmark, og Blue Ice er siden vokset fra et énmandsfirma til en virksomhed med adskillige ansatte i sommersæsonen. Blue Ice er fra 2017 ejet 100 % af Topas Group.

Blue Ice service

Vores speciale er skræddersyede pakketure. Til individuelle så vel som til grupper, fra én til flere dage. Vores base og udgangspunkt er lufthavnsbyen Narsarsuaq, men vi dækker det meste af Sydgrønland. Vi råder over 5 passagerbåde til ture og transfers. Vi driver vandrehjemmet i Narsarsuaq samt Igaliku Bygdehotel og vandrehjemmet Gardar Hostel i Igaliku. Sammen med mange års erfaring og kendskab til området, giver det os ideelle betingelser, for at kunne opfylde netop dine ønsker og give dig et unikt ophold her i Grønland.

Blue Ice Café

Blue Ice Café er ikke bare en café!

Den er også vores kontor og turistinformation i Narsarsuaq, hvorfra vi sælger udflugter og bådbilletter, og det er her vi gennemgår din rejseplan med dig, hvis du allerede har købt én af vores pakketure. Du kan slappe af og møde andre rejsende, både indendørs og på terrassen i solen udendørs.

Vi serverer
Kaffe, croissanter og lette måltider
Øl, sodavand og is

Vi tilbyder
Wi-Fi
Bibliotek med bøger om Grønland
Billetter til Narsarsuaq Museum (ligger i samme bygning som caféen)
Postkort, vandrekort og bøger
Husflid og souvenirs

Udlejning fra Blue Ice Café
Du kan leje udstyr til et væld af aktiviteter; som vandring, cykling, kajaksejlads og lystfiskeri.

Loading...

Vores ønske er

…at udbrede kendskabet til den smukke natur og spændende historie i Sydgrønland. Og at give alle vores gæster en god oplevelse, så de vil være med til at viderebringe dette billede af Grønland.